FORSIDEN   |   PROFIL   |   HANDELSBETINGELSER   |   BELIGGENHED   |   KONTAKT    
Søg i produkter:
Bagergården · Torvet 2, st. · 3720 Aakirkeby · Telefon +45 56 94 00 60 · vin@bornholmsvinforsyning.dk    
Indkøbskurv
Indkøbskurven er tom
Åbningstider i butikken
Tirsdag – fredag
11.00 – 17.30
Lørdag
10.00 – 13.00

BEMÆRK: Fra december har vi åbent alle hverdage




Vis kotrolrapport
Profil
Bornholms Vinforsyning er startet i 1999 som en afdeling i kommunikationsvirksomheden Wolff Kommunikation på Bornholm.
 
Indehaveren Elly og Søren R. Wolff har sat sig grundigt ind i de vine, de handler med og kan derfor give en personlig og kompetent vejledning til kunderne. Elly Wolff har arbejdet som sygeplejerske og politiker i mange år, men helliger sig nu vinbutikken. Søren Wolff har i sit langvarige journalistiske virke haft en drøm om at handle med vin og blev i midten af 1990’erne bedt om at stå for Gigtforeningens Vinklub. Gennem kontakt til danske vinimportører etablerede han vinklubben, der fungerede som en postordrebutik, der leverede vin direkte til kundernes bopæl med fragtmand. Det blev en stor succes. Men da Gigtforeningen i 2000 besluttede at nedlægge vinklubben, var der så mange medlemmer, der beklagede sig over dette, at Wolff besluttede at tilbyde medlemmerne, at de fortsat kunne købe vin i hans private firma, Bornholms Vinforsyning, der har postordrekunder over hele landet.
 
 
Elly og Søren Wolff i deres hyggelige vinbutik i Aakirkeby

I december 2003 etableredes en lille, intim vinbutik i forbindelse med privaten i en tidligere landbrugslænge midt imellem Almindingen og den vestlige Østersø. Det viste sig hurtigt, at der i kundekredsen var et ønske om et bredere sortiment, og siden begyndelsen af januar 2004 har Bornholms Vinforsyning handlet med grossistfirmaet Vinens Verden, hvis vine nu føres i den bornholmske butik. Vi har endvidere i mindre udstrækning selvimporterede vine.

Derudover købes whisky, cognac, rom, portvin og enkelte vine hos LAGO i Nakskov. Men diverse andre importører fra tid til anden anvendes som leverandører.

Juli 2006 flyttede vinbutikken til Torvet 2 i Aakirkeby i en butik, der ligger lidt under jorden, hvilket giver ideelle temperaturforhold.

Her har Elly og Søren Wolff indrettet en hyggelig butik med tilhørende café, hvor der serveres kaffe, the, vin og øl.

Vinsortimentet er blevet krafftigt udvidet, og der handles endvidere med spiritus og bornholmske specialiteter, herunder de kendte bornholmske bøfplanker af egetræ. 

Vi vil bestræbe os på hele tiden at kunne tilfredsstille  vore efterhånden mange kunders ønsker.

Vi har altid nogle flasker åbne og byder derfor gerne på smagsprøver.

Juli 2010 har vi vine i prisklassen fra 40 kroner pr. flaske og opefter.